Analyse- og optimeringspakken

Eos Web tilbyder jeres virksomhed et grundigt eftersyn og efterfølgende komplet optimering af virksomhedens profil på nettet. Vi tager et kritisk blik på alle bestanddelene af hjemmesiden og de andre elementer af nettet, som virksomheden involverer sig i.

Analysepakken

Vi laver en dybdegående analyse af jeres hjemmeside eller webprodukt. Den når omkring alle vigtige emner i salgsøjemed og har fokus på kunden, markedsføringen og salget. Vores analyse dækker meget bredt og indeholder følgende:

  • Teknisk analyse

    Enheds- og browserkompatibilitet, kodefejl, validering mv.
  • Søgemaskineoptimering

    On-page og udadtil, links, kodestruktur, tekstoptimering, konkurrentsammenligning, søgeresultater mv.
  • Konvertering

    Besøgsstatistik og udnytte.
  • Sikkerhed

    Mangler, opdateringer, risici i brugerindtastninger, loginsystemer, databasebrud mv.
  • Social media marketing

    Nøgletal, fordele og ulemper, vurdering af behov og udnytte, behov for løbende aktivitet og opdatering mv.
  • Brugeroplevelsen

    Målgruppeanalyse, usability testing, design og brugervenlighed, forsinkelser, forhindringer, elementers indflydelse på besøgeren mv.
  • 2 måneders gratis analyserapporter inkluderet

    Efter ovenstående analyse / optimering giver vi jer to måneders abonnement på vores analyserapporter. Det er analyser i mindre skala, der holder overblik over nøgletal og dynamiske data, så I kan følge udviklingen efterfølgende

Analysen af brugeroplevelse

Størst og vigtigst i pakken er analysen af brugeroplevelsen.
Vi tager fat i kundeemner fra målgruppen og lader dem gennemløbe en række relevante tests ved interviews, spørgsmål og opgaveløsning. Bl.a. løser kundeemner en given opgave på hjemmesiden, fx at udføre et køb af et bestemt produkt. Hvert skridt i brugen af hjemmesiden registreres. Den efterfølgende statistiske analyse giver et fantastisk indblik i besøgernes adfærd og hjemmesidens mangler i logik og brugervenlighed.

Dette er et tidskrævende redskab, men samtidig den mest givende og effektive analysemetode, som vi sætter en ære i at udføre nøje. Vi involverer dem, det hele handler om: jeres kunder.

Analyserapport og gennemgangsmøde

Analysen munder ud i en fuldendt rapport med grundige statistikker, nøgletal, beskrivelser af mangler og fundne fejl og risici samt forslag til løsning af alt dette inkl. forbedringer og nyttige udvidelsesmuligheder. Rapporten leveres elektronisk som PDF samt trykkes professionelt med fast ryg og tilsendes.
Vi afholder et afsluttende afrapporteringsmøde med jer, hvor vi gennemgår resultaterne.

Rådgivning og efterfølgende optimering

Vi tilbyder jer 1 times gratis rådgivning på et personligt uforpligtende møde indledende. Der hører I om detaljerne i vores analysepakke og stiller spørgsmål med omdrejningspunkt i jeres egen hjemmeside.
Efterfølgende samler vi analysens forbedringsforslag i en optimeringspakke skræddersyet til jer:

Optimeringspakken

Hvad er det naturlige næste skridt efter at have gennemført analysen og fået indblik i muligheder og mangler?
Vores optimeringspakke er en pakkeløsning vi tilbyder jer som en naturlig forlængelse af analysepakken. Vi samler alle forbedringsforslag fra analysen i én optimeringspakke og giver jer et godt tilbud på at udføre denne udbedring, der vil være skræddersyet til jer.

Skriv eller ring og spørg ind til jeres egen hjemmeside.

To måneders gratis abonnement inkluderet

Køber i en analysepakke, får i, uanset størrelsen og prisen, 2 måneders gratis abonnement på vores hjemmesideanalyserapporter med i pakken.
Disse månedlige rapporter svarer til en mindre analyserapport hver måned til en lavere pris, der opsummerer status på de områder på hjemmesiden, der er meget dynamiske og ændrer sig ofte - fx søgemaskineplaceringer, udbytte fra sociale medier, kundekonverteringsrate osv. Med statistikker og overblik kan i reagere hurtigt, hvis noget ikke er som forventet.

Har i købt optimeringspakken i forlængelse af analysepakken, lægges de to måneders gratis abonnement i forlængelse af optimeringen, så I kan vurdere forbedringerne efterfølgende.